Påske for børn i helligåndshuset | Næstved Museum

Påske for børn i helligåndshuset

Sted: 
Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 
Lørdag, 13 april, 2019 - 10:00 til Mandag, 22 april, 2019 - 15:00

Påskeferie på Næstved Museum

Påskeferien nærmer sig med hastige skridt, og Næstved Museum byder på gode oplevelser for hele familien.

Alle børn kan komme på en sjov skattejagt i udstillingen, hvor påskeharen har været forbi og gemme æg. Finder du alle æggene får du et lille påskeæg i præmie, samt deltage i konkurrencen om et stort påskeæg i chokolade.

Imens børnene jagter æg, kan I også se spændende ting fra Næstveds historie.

Du kan f.eks. se en model af, hvordan Næstved så ud i middelalderen. Måske kan I kende noget?

Eller hvad med en vaskeægte massegrav?

I kan også se spændende fund fra vikingetiden, eller de flotte klædedragter, som står på 2. Sal.

Eller måske en stødtand fra en mammut?

Onsdag d. 17/4 kl 11 og 12 kan du desuden høre Annelise Hopff fortælle spændende historier for børn på 1. sal.

Museet har åbent alle dage i påskeferien.
Lørdag d. 13. - Søndag d. 14: 10-15
Mandag d. 15. – Onsdag d. 17: 11-16
Torsdag d. 18. – Mandag d. 22: 10-15

Alle aktiviteter er gratis når entréen er betalt.

Børn under 18 år: Gratis
Voksne: 40 kr

Entré: 
Børn under 18 år: Gratis - Voksne: 40 kr