Vikinger ved Vester Egesborg | Næstved Museum

Vikinger ved Vester Egesborg

Sted: 
Helligåndshuset
Dato: 
Torsdag, 21 februar, 2019 - 19:00 til 21:00

Kun et kvarters kørsel fra Næstved ligger Vester Egesborg. I 1997 begyndte museets arkæologer udgravninger i området, og har igennem disse udgravninger gjort mange spændende fund fra den sene jernalder og vikingetiden, som har hjulpet med at klarlægge hvordan anløbspladserne har fungeret som bindeled mellem landevejsnettet og søvejen.

I december 2018 kulminerede dette arbejde, med udgivelsen af bogen ”Vester Egesborg – En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland”. Forfatteren bag bogen er Jens Ulriksen, som er forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.

Nu har alle mulighed for at høre om disse spændende udgravninger og de fund der er gjort undervejs, når Jens Ulriksen holder foredrag om Vester Egesborg i Helligåndshuset ved Næstved Museum d. 21/2 kl 19.

Efter foredraget kan man gå ind i udstillingen ”Vikinger ved Vester Egesborg” og se et udvalg af de spændende fund, som Jens Ulriksen og hans kolleger har gjort i området.

Billetterne koster 95 kr + gebyr, og kan købes i museumsbutikken i Helligåndshuset eller her

Hvis man efter foredraget vil vide mere om emnet, er det selvfølgelig muligt at købe bogen i museumsbutikken.

Der er begrænset plads, så køb din billet i god tid hvis du vil sikre dig en plads.

Foredraget varer ca. 2 timer

Vi gør opmærksom på, at vores foredrag er rykket til nye intime rammer, midt i udstillingen i Hellighåndshuset.

Dette betyder dog også at der er begrænset med plads. Vent derfor ikke med at købe din billet, hvis du vil være sikker på at få en plads.

Entré: 
95 kr + gebyr