Historier om Sydøstdanmark – Folk og fæ i Næstved i senmiddelalderen | Næstved Museum

Historier om Sydøstdanmark – Folk og fæ i Næstved i senmiddelalderen

Sted: 
Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 
Fredag, 28 april, 2017 - 18:00 til 19:00

Tag de gode vandresko på og tag med til 1400-tallets Næstved. 

På denne byvandring bliver deltagerne præsenteret for senmiddelalderens Næstved. Vi mødes i Helligåndshusets have, hvorfra turen tager sit udgangspunkt. Vi skal rundt til byens kirker og klostre og får et indblik i, hvordan byen tog sig ud på den tid og hvorfor. Heldigvis er flere af Næstveds middelalderlige bygningerne bevaret, så vi kommer naturligvis også forbi Kompagnihuset, rådhuset og Boderne. Næstved var en særdeles vigtig havneby i senmiddelalderen, så vi skal også et smut forbi det gamle havneområde, nu den frilagte Suså ved Bredstræderne, og høre lidt om de arkæologiske fund, der er gjort her. Tag de gode vandresko på og tag med til 1400-tallets Næstved.

2017 er udråbt som Historiens År. DR har sat alle sejl til og fra foråret ruller en nyproduceret Danmarkshistorie over tv-skærmene i den bedste sendetid søndag aften kl. 20.00. Over hele landet vil fortiden bliver markeret og fejret med nye udstillinger, skæve tiltag, diskussion og debat. På Museum Sydøstdanmark synes vi, at historien skal opleves der, hvor den skete! Tag derfor med os på besøg i fortiden: til gravhøje og offermoser, i arkiverne og på magasin, på byvandring og omvisninger i vores udstillinger samt meget meget mere. Vi fortæller de nære og lokale Historier om Danmark ved en perlerække af arrangementer, som tematisk passer til tv-serien.

Billet kan købes i museumsbutikkerne eller på e-billet - klik her

Mødested: Ringstedgade 4, 4700 Næstved

Entré: 
75,00