Holmegaard Glasværk - et industrisamfund vokser frem | Næstved Museum

Holmegaard Glasværk - et industrisamfund vokser frem

Sted: 
Holmegaard Glasværk
Dato: 
Søndag, 22 oktober, 2017 - 10:00 til 11:30

Kom med museumsinspektør Susanne Outzen på en rundvisning på Holmegaard Glasværks gamle fabriksområde. Her vil I kunne høre om glasværkets historie, om bygningerne og selve livet, der udspillede sig på og omkring glasværket.

Rundvisningen vil også tage jer et stykke ud i Holmegaard Mose, så husk varmt tøj og allervigtigst, gummistøvler. 

Rundvisningen starter ved Hovedindgangen til det store velkomstcenter på Glasværksvej 54, 4684 Holmegaard.

Køb jeres billet til arrangementer HER eller i vores museumsbutikker i Boderne og Helligåndshuset.

2017 er udråbt som Historiens År, og i løbet af efteråret ruller 2. del af DR's store satsning, Historien om Danmark, over tv-skærmene i den bedste sendetid lørdag aften kl. 20.00. Over hele landet vil fortiden blive markeret og fejret med nye udstillinger, skæve tiltag, diskussion og debat. På Museum Sydøstdanmark synes vi, at historien skal opleves der, hvor den skete! Tag derfor med os på besøg i fortiden: til gravhøje og offermoser, i arkiverne og på magasin, på byvandring og omvisninger i vores udstillinger samt meget meget mere. Vi fortæller de nære og lokale Historier om Danmark ved en perlerække af arrangementer, som tematisk passer til tv-serien.

Find alle de øvrige arrangementer på www.museerne.dk/historieromsydoestdanmark

Entré: 
100 kr + gebyr