Kulturland: Plantetryk-workshop på Designmarked på Det Ny Holmegaard | Næstved Museum

Kulturland: Plantetryk-workshop på Designmarked på Det Ny Holmegaard

Sted: 
Det Ny Holmegaard, Glasværksvej 54, 4684 Holmegaard
Dato: 
Fredag, 27 april, 2018 - 10:00 til Lørdag, 28 april, 2018 - 16:00

Giv dig selv inspirerende og hyggelige timer med en ven, en kollega eller et familiemedlem på Kulturlands plantetryk-workshop på Designmarked på Det Ny Holmegaard, Glasværksvej 54, 4684 Holmegaard.

I St. Bededagsferien d. 27.-28. april 2018 inviterer Wedocraft, Museum Sydøstdanmark og Kulturland til Designmarked på Det Ny Holmegaard. Her varmer vi det gamle glasværk op med et design- og kunsthåndværkermarked og et Kulturland med oplevelser for alle. Læs mere om eventet her på hjemmesiden, på facebook og på Wedocraft.dk. 

På designmarkedet inviterer Kulturland til denne plantetryk-workshop, hvor deltagerne kan få indblik i, hvordan planter kan bruges i en trykkeproces på tekstil. Tekstildesigner Laura Baruël har mange års erfaring med teknikken og vil her undervise i, hvordan man med plantetryk kan skabe unikke tekstile billeder. 

På workshoppen arbejdes der med at lave direkte aftryk af farvelagte planter på tekstil ved hjælp af en varmepresse. Med plantetryk kan man genskabe de smukkeste strukturer og former fra naturens flora i eget farvevalg og eget design. Trykkeprocessen er enkel, hurtig og lige til at gå til - også for begyndere. Workshoppen er for voksne og større børn. Børn under 12 år skal være i følgeskab med en voksen. 

Workshoppen afholdes fredag d. 27. april og lørdag d. 28. april på følgende tidspunkter:

- Fredag d. 27. april kl. 10.00-12.30. Køb billet HER.

- Fredag d. 27. april kl. 13.30-16.00. Køb billet HER.

- Lørdag d. 28. april kl. 10.00-12.30. Køb billet HER.

- Lørdag d. 28. april kl. 13.30-16.00. Køb billet HER.

Der er et begrænset antal pladser til de fire workshops.

Billetter kan også købes i vores musumsbutikker i Boderne og Helligåndshuset. Der vil være gebyr på billetter ved køb både online og i vores museumsbutikker. 

Entré: 
240 kr. + gebyr