Homo Faber | Næstved Museum

Homo Faber

EN DØENDE RACE?

Lamper lavet af sælskind, et kombineret opbevaringsmøbel og pladespiller, og en håndbygget motorcykel. Alle sammen genstande, der på den ene eller anden vis blander teknologi og kunsthåndværk. Og dermed har de gjort sig berettiget til en plads på udstillingen 'Pimp Your Ride! – Udstilling om kunsthåndværk og teknologi' på Designmuseum Næstved. Det er imidlertid ikke kun kunsthåndværk og teknologi, der blandes i disse og de øvrige udstillede genstande. Ser man nærmere på genstandene, deres materialer, oprindelser og produktionsformer, er de på mange fronter hybrider. De står som klare billeder på vores tid, hvor nye teknologiske muligheder, sociale medier og globalisering har medført, at vi i større og større grad søger tilbage til det nære, det autentiske og det personlige. Med opfordringer til at sænke farten og øge bevidstheden om det menneskeskabte, vil de udstillede genstande kræve vores opmærksomhed, vores refleksion og vores indlevelse - alt sammen med udgangspunkt i håndværket.

HYBRIDER TIL EFTERTANKE

Hybridisering og hybrider er begreber, der gerne forbindes med biologien. Her defineres en hybrid som en blanding af to forskellige arter, der normalt ikke vil kunne få unger eller frø sammen. Når man taler om 'design-hybrider', som de udstillede genstande på Designmuseum Næstved meget vel kan kategoriseres som, ser vi her eksempler på lignende fænomener: genstande, der er blandinger og krydsninger af materialer og produktionsformer, som man ellers ikke ville have forestillet sig i en forening.

Disse krydsninger åbner imidlertid for nogle helt nye og unikke kvaliteter og egenskaber, netop i kraft af de (til tider) overraskende kombinationer. Jens Frederiksens 'Cigar Box Guitar' og Charlotte Bodil Hermansens 'Seal Bell'-lampe er begge eksempler på design, hvor to ellers uforenelige genstande og materialer er blevet forenet. Man imponeres og mores over den opfindsomhed, der ligger bag 'Cigar Box Guitaren'. Den pudsige transformation af en simpel cigaræske, så den nu er guitarens resonanskammer. Man kunne meget vel forestille sig, at 'Seal Bell'-lampen kunne skabe debat og forargelse med brugen af sælskin som beklædning på lampeskærmen. Og måske er det netop hensigten.

At skabe debat og refleksion med aha-oplevelser og påvise nye sandheder synes at være et gennemgående tema for mange af de udstillede genstande. Men det er også kendetegnende for meget af det design, der i det hele taget ser dagens lys i disse tider.

Mange af de varer og designgenstande, vi omgiver os med, skal helst opfylde flere behov end blot de rent funktionelle. Som forbrugere har vi i dag nogle yderst komplekse behov, hvor mange af dem ikke er deciderede synlige og konkrete. Det drejer sig om de følelser og værdier, vi tillægger vores genstande. De skal helst kunne afspejle vores politiske, sociale, økonomiske og miljømæssige standpunkter.

I en verden, hvor der findes så mange forskellige ting, kræver det sin designer at få sit produkt til at skille sig ud fra mængden. Mange af de produkter, der i dag markerer sig, er derfor dem, der netop formår at italesætte sociale og politiske tematikker. I kraft af deres blotte tilstedeværelse og de visioner, de er skabt af.

De udstillede genstande i 'Pimp your ride'-udstillingen indgår netop i kraft af deres egenskaber som hybrider i en nutidig diskussion. De tvinger os til stillingtagen til spørgsmål om bæredygtighed, luksus, produktion og producenterne bag. Dette er alt sammen aspekter, der rækker ud over de konkrete genstande.

Med genbrugsmaterialer, afrikanske print og navnet på den person, der har lavet tasken syet ind i foret, sætter Bangura Bags ikke alene fokus på bæredygtighed. Tasken bliver også i kraft af de benyttede materialer og på grund af navnet på lige netop den kvinde eller mand, der har skabt den pågældende taske, et meget personligt produkt. På samme måde peger også de meget særegne og karakteristiske tekstilprint på taskens "hjemstavn": Afrika.  Det personlige og autentiske afspejles her særligt af det håndlavede. Netop dette er en fællesnævner for alle de udstillede genstande. Det håndlavede er det, der synes at give alle genstandene karakter af noget pudsigt, provokerende, tankevækkende og bekræftende.

Men hvordan kan det være, at det lige netop er håndværket, vores designere er søgt tilbage til? Og hvorfor forene det med teknologiske produkter? Produkter, der ellers nemt ville kunne produceres maskinelt?

DIGITALT HÅNDVÆRK

I dag er der ikke den ting eller den del af vores liv, der ikke er (eller kunne blive) mekaniseret. Siden industrialiseringen har teknologi været vejen frem til at gøre alle ting og alle processer både mere effektiv, smartere og mere adskilt fra vores daglige liv og gøremål. Hertil kommer også digitaliseringen. Nu kan vi med bare én eneste ting - vores smartphone eller tablet - leve i og indgå i sociale netværk som Facebook og Instagram. Vi kan interagere med vores venner og bekendte uden nødvendigvis at se disse mennesker i virkeligheden. Vi kan lægge kabaler uden overhovedet at have et eneste spillekort i hånden. Vi kan sågar udføre håndarbejde. Ved blot at trykke og bruge pegefunktioner i apps på vores tablets og telefoner kan vi dreje keramik, lægge digitale perleplader og "male" billeder.

Homo faber er den latinske betegnelse for 'et skabende menneske'. Et skabende menneske, der laver kunstige (i modsætning til det naturskabte) genstande og redskaber, der kan være til gavn. Lige så længe vi har kendt til genstande og forholdt os til materiel kultur, har det været ud fra erkendelsen af, at alle genstandes begyndelsespunkt er mennesket med en skabertrang. Den store mængde af håndarbejdsapplikationer, der findes til vores telefoner og computere, peger på den stor interesse for netop denne grundlæggende kreative udfoldelse og skabertrang i tiden. Men der synes også at være et uomgængeligt paradoks i at skulle lave håndarbejde uden overhovedet at have ler, nål og tråd og pensler i hånden.

De udvalgte og udstillede genstande på Designmuseum Næstved er imidlertid designgenstande, hvor der, udover at være en iboende kombination af kunsthåndværk og teknik, også synes at være en italesættelse af netop dette modsætningsforhold. Samt en implicit kritik af de nye teknologier og af den hastighed, som mange genstande i dag er produkter af. Ved at inkorporere det håndlavede i de ellers teknologiske genstande gøres der op med en tendens, hvor stort set alt kan produceres maskinelt. Der kan kort sagt identificeres en søgen tilbage til det håndværksmæssige, til naturmaterialer og til en investering i fordybelse.

SLOW LIVING

I 'Pimp Your Ride'-udstillingen har vi placeret en række genstande i en kategori, vi kalder Slow living.

Slow-bevægelsen handler, som navnet antyder, om langsommelighed. Det handler også om fordybelse og kvalitet frem for at haste sig igennem sine gøremål. Det handler om at agere så godt som muligt, frem for så hurtigt som muligt. Slow-bevægelsen blev oprindeligt skudt i gang med slow food-bevægelsen i Italien for omkring 20 år siden. Den opstod som reaktion mod fastfood-kæden McDonald's. Bevægelsen arbejdede for en hyldest af årstidens både lokale og økologiske råvarer og for grundigheden i madlavningen. Alt det, man mente, var det modsatte af fastfood-kæderne. Slow food-bevægelsen har siden da afledt mange lignende bevægelser som slow travel, slow thinking, slow schools med videre. De er alle grene, der kan forenes under ét: slow living.

Den livsstil og de ritualer, som vores udvalgte genstande i slow living-kategorien kræver eller opfordrer til, er altså som taget ud af slow-manualen. Når Hugh Miller vælger at indbygge en vintage Bang og Olufsen-pladespiller i sit opbevaringsmøbel, er det netop et udtryk for denne tendens. Med opfindelsen af mp3-filer kan afspilning af musik foregå nemt og hurtigt udelukkende med tryk på en knap på sin computer. Hugh Miller derimod lægger på alle måder op til et langt mere "besværligt" og tidskrævende valg af musikafspilning. Han kræver en meget aktiv og interagerende lytter, der både skal pakke sin plade ud af coveret, løfte pickuppen, sænke den igen og indstille omdrejningerne. Og lige netop det er pointen.

Hastighed og effektivitet er nemlig ikke begreber, der hører sig til, når man lever langsomt og gerne vil tage afstand fra samfundets hastighed præget af hurtige medier, effektiviseringer og en 'travlt er bedst'-filosofi.

Med valget af kunsthåndværk som modspil til det teknologiske, som alle de udstillede genstande er repræsentanter for, er der i det hele taget en implicit pil mod mange af de værdier, som slow-bevægelsen står for. Man kan i forbindelse med de fleste genstande identificere en hyldest af det "besværlige" frem for de nemme løsninger. Når Wrenchmonkees håndsamler motorcykler, når Pernille Bülow mundblæser sine lamper, og når designersammenslutningen Superlocal arbejder for både at opbygge sociale relationer og (gen)opbygge håndværkstraditionen ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer, er det netop udtryk for, at designerne ikke har valgt at springe over, hvor gærdet er lavest. Et eksempel på Superlocals produktion er den udstillede hårtørrer af mundblæst glas, genbrugt elektronisk udstyr og et genanvendeligt materiale som kork.

Den 'besværlige løsning' skal imidlertid ikke forstås som noget negativt. Tværtimod. Det besværlige er i denne forbindelse det samme som fordybelse. Det er bearbejdning af materialer, det er personligheden i produkterne, det er kvaliteten af materialerne, holdbarheden og det unikke.

VIGTIGHEDEN AF SANSELIGHED

'Pimp Your Ride' er altså en hyldest til håndværket, til forarbejdningen og til grundigheden i produktionen af genstandene og til menneskene bag. Fælles for alle de udstillede genstande er netop, at de via deres materialer og forarbejdninger i høj grad peger tilbage på den menneskelige hånd, der har skabt dem.

Hermed kredses der om et område, der var en af den tyske socialist Karl Marx’ kæpheste: tankerne omkring varefetichisme. Fra et marxistisk synspunkt dækker denne term over det forhold, at kapitalismen fremmedgør forbindelsen mellem arbejdskraften, produktionen og produktet. Det vil altså sige, at man anskuer de enkelte genstande udelukkende som isolerede forbrugsvarer underlagt markedets præmisser. Dermed overses og glemmes, at de i virkeligheden er produkter af menneskeligt arbejde. Køber man en vare, er det ifølge Marx altså ikke kun den fysiske ting, man erhverver sig. Man køber også arbejdskraften og arbejdstimerne, der er blevet brugt i tingens fremstilling.

Marx benyttede sig af begrebet fremmedgørelse til at forklare adskillelsen mellem arbejdskraft og produkt forårsaget af kapitalismen. Termen fremmedgørelse skal her forstås som tilstande og adfærdsmåder hos individer, institutioner eller hele samfund, der er blevet fremmede over for væsentlige egenskaber hos sig selv. Menneskelige egenskaber kan eksempelvis være at gå på arbejde, være sociale med andre eller udtrykke sig kreativt.

Når der i skolerne bliver skåret markant ned på de kreative fag, eller når kreativ udfoldelse primært sker via mobiltelefonens applikationer, er vi på vej imod en fremmedgørelse af de kreative og håndværksmæssige egenskaber og udfoldelser. Det er netop denne bevægelse, den nuværende udstilling kan være med til at anfægte.

(fotos: Morten Dahl Hansen)

De udstillede genstande er alle på den ene eller anden vis håndskabte eller har præg af kunsthåndværk over sig. Dermed ledes vores fokus på et formsprog og et karakteristika, der får os til at stoppe op og tænke over tingenes tilblivelse og brug. Det sker på en anden måde, end masseproducerede, upersonlige varer kan.

'Pimp Your Ride' bliver dermed også et opråb og en påmindelse om vigtigheden af sanselighed. Det er der i særdeleshed tre årsager til.

Når den nuværende udstilling på Designmuseum Næstved har fået navnet 'Pimp Your Ride', er det ikke alene en henvisning til, hvordan de udstillede genstande er blevet bearbejdede og manipulerede i en mere personlig og håndbearbejdet retning. Det er også en opfordring til selv at tage affære og et tilbud om at anskue de ting, vi selv omgiver os med, på en ny måde.

(foto: Morten Dahl Hansen)

Derudover tillægger vi også vores ting og genstande en anden værdi, når vi enten selv har lavet dem eller er bevidste om, at de er håndlavede (og muligvis unikke). Det tilfører på den ene side en luksus til genstandene, men også en forbindelse, der gør, at varerne skiller sig ud fra mængden og (forhåbentlig) ikke er lige så nemme at skille sig af med. Og hermed gives også en kommentar til vores 'brug-og-smid-væk'-kultur.

Endeligt får vi en helt anden oplevelse og læring gennem kropslig erfaring. Når man sidder med en klump ler i hånden, kan man på egen krop mærke dens vægt, dens struktur og dens materiale. Det er en oplevelse, man ikke får, når man "drejer" ler i en app på sin smartphone. Eller som man bare lige kan 'swipe' forbi, hvis noget andet eller mere spændende dukker op på ens Facebook-væg. Kreativ udfoldelse kræver kort sagt fuld opmærksomhed, nærvær og fordybelse. Ved de udstillede genstande er det nødvendigvis primært designeren bag, der har fået denne erfaring. Håbet er imidlertid med denne udstilling at italesætte det særegne og unikke ved de håndbearbejdede genstande. Vi vil inspirere publikum til selv at interagere, arbejde videre med designet eller på anden måde blive inspireret til selv at få egne erfaringer med håndarbejde.

At tilføre teknologiske genstande et touch af håndværk ændrer ikke på tingenes oprindelige funktion. Der er heller ikke skabt nye, banebrydende opfindelser. Til gengæld bliver de håndværksmæssige særpræg lige netop den egenskab, der udfordrer vores forestillinger om, hvordan ting 'plejer at være'. Lige netop dét, der kan få os til at stoppe op og gentænke værdien af fordybelse, af nærvær og langsommelighed. Kort sagt: af håndværk og håndarbejde.