Temaomvisning: Abel Schrøders træskærerarbejder og kvindehuer fra 1700- og 1800-tallet | Næstved Museum

Temaomvisning: Abel Schrøders træskærerarbejder og kvindehuer fra 1700- og 1800-tallet

Sted: 
Helligånshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 
Onsdag, 16 august, 2017 - 19:00 til 20:30

Omvisning i Næstved Museums jubilæumsudstilling ved museumsinspektører for nyere tid Berit Christensen og Inge Christiansen fra Museum Sydøstdanmark

Ved et hyggeligt aftenarrangement i Helligåndshuset kan man denne aften komme tættere på nogle af de genstande, som museet har indsamlet gennem de sidste 100 år.

Ved aftenens omvisning vil der være fokus på to udvalgte genstandstyper; de fine træskærerarbejder som Abel Schrøder den Yngre og andre frembragte i 15-1600-tallet samt de smukke kvindehuer fra 1700- og 1800-tallet.

Udsmykning af krop og bygninger er noget mennesket altid har søgt at gøre, så snart der var det mindste overskud. De fine ting har man efterfølgende passet godt på – også når de gik af brug. Huerne blev gemt væk i kister og skuffer, mens de fineste træskærerarbejder fra bygninger blev taget ned og gemt væk på lofter, hvis selve bygningen skulle rives ned. Siden er meget blevet skænket til museerne for at blive udstillet og bevaret til eftertiden.

Næstved havde i Abel Schrøder den Yngre en billedskærer af stort format. I mange kirker på Sydsjælland, men også i København og Norge, kan man stadig se hans og hans værksteds arbejder i form af altertavler og epitafier med mere. Helt speciel er hans trold med de hængende patter og ditto ører i Vejlø Kirke, som traditionen har identificeret som Slattenpatten. I en by som Næstved var der imidlertid bud efter billedskærerne til andet og mere end til at udsmykke kirkerne, så på aftenens omvisning vil vi også høre om, hvordan de velhavende borgerhuse blev udsmykket.

Vi skal denne aften også stifte bekendtskab med en anden udsmykningsform – kvindehuen. Huen gik af mode blandt bybefolkningens kvinder allerede i 1700-tallet, hvorefter den blev bønderkvindernes særkende. De fortsatte med at gå med de fine huer frem til anden halvdel af 1800-tallet, hvor huerne blev afløst af kapper og hatte.  På landet kunne man faktisk gå med kvindehue så langt op som til 1950’erne. Med huerne kunne kvinderne markere, om de var gift eller ugift, unge eller gamle, rige eller fattige - eller hvilken egn de kom fra. Vi ser tre udvalgte huer fra Næstvedegnen og hører om, hvordan og hvorfor der i 1800-tallet udvikledes egnspræg i huerne samt lidt om, hvem der fremstillede huerne, og til hvilke lejligheder forskellige kvindehuer blev brugt.

Der vil blive serveret kaffe samt lidt sødt i løbet af aftenen.

Køb billet til arrangementet HER

Entré: 
75,00 kr. + gebyr