Udstillinger | Næstved Museum

Udstillinger

Næstved Museum er et familiemuseum, så her er oplevelser for alle aldersgrupper og temperamenter.

Museet er delt op i to bygninger: Boderne og Helligåndshuset som ligger kun 5 minutters gang fra hinanden. Når du køber billet til Næstved Museum kan du frit besøge begge huse i hele åbningstiden på dagen.

Gå på opdagelse i Boderne. Danmarks ældste rækkehus. Her kan du se keramisk design af Kählers Keramiske Værksted og glas fra Holmegaard Glasværk. Det er ikke kun design, der fortæller om historiske epoker, men også design som vi alle kender fra vores hverdag eller er er vokset op med. Her kan du du få historien om dine forædres vinservice eller mormors fine blomstervase. Vi har altid skiftende særudstillinger med udgangspunkt i vores samling af Kähler og Holmegaard - set med friske øjne 

Få historiens vingesus  i Helligåndshuset. Mød vikingerne fra Vester Egesborg. Kom tæt på bødlens arbejde i middelalderen og bliv opdateret på den seneste viden omkring arkæologiske fund i de skiftende særudstillinger.

Nyd en stille stund i Museumshaven ved Helligåndshuset, og kig nærmere på de mange historiske planter du kan finde, hvis du ser godt efter.  Du er meget velkommen til at spise en is eller din medbragte mad ved de borde og bænke, vi har i haven. 

Boderne og Helligåndshuset er to smukke eksempler på akitektur fra middelalderens Næstved. De har deres egen interessante historie og du er altid velkommen til at se nærmere på dem. 

Du kan få mere at vide om Boderne her

Du kan få mere at vide om Helligåndshuset her