Jubilæumsudstilling - 100 år. Næstved Museum 1917 - 2017 | Næstved Museum

Jubilæumsudstilling - 100 år. Næstved Museum 1917 - 2017

29. marts - 30. september 2017

Den 29. marts kan Næstved Museum fejre sine første 100 år. I den anledning viser vi en særudstilling, som fortæller historien om Næstved Musemsforening, som blev stiftet i 1917 under navnet  Næstved Musæums-,Turist- og Forskønnelsesforening. Foreningen drev Næstved Musem indtil den blev selvejende institution og fra 2013 en del af Museum Sydøstdanmark.

Udstillingen viser eksempler på genstande fra de arkæologiske udgravninger, der har præget museets arbejde i løbet af de 100 år. Der vil også være mulighed for at se nogle af de huenakker (bagstykke på hovedbeklædning), som kvinderne gik med i 1800-tallet, og som særligt stammer fra Næstvedegnen. Udstillingen viser også genstande fra "Gedebjerggaard" i Lille Næstved og fra "Bredstræderne", der lå bag Boderne ned mod Susåen, og som blev revet ned i 1963.

Du kan se udstillingen i Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved

Se vores aktuelle åbningtider HER